Få overblikket over kloakkens tilstand med en TV-inspektion

ENTREPRENØRFIRMA · AUT. KLOAKMESTER

En TV-inspektion i forbindelse med en forundersøgelse er relevant i størstedelen af de renoveringsopgaver af kloakker, som vi udfører hos ATZ A/S.

TV-inspektionen foregår ved hjælp af et kamera, der føres ned i kloakanlægget, og vores operatør kan live følge kameraets bevægelser rundt indvendigt i rørene. Optagelserne er med til at sikre, at vi hurtigt og effektivt kan vurdere tilstanden af kloakkerne og få et overblik over skaderne i systemet. Teknologien er så veludviklet, at selv de mindste skader, revner og utætheder kan opdages.

På baggrund af materialet udarbejder vi en tilstandsrapport med forslag til en renoveringsplan. Desuden anvendes TV-inspektion som efterfølgende dokumentation af en renovering.

Vi tilbyder:

ATZ A/S udfører TV-inspektion i forbindelse med

  • Vurdering af tilstanden af kloakanlægget forud for en renovering. På den måde kan unødvendig opgravning undgås.
  • Vurdering af tilstanden som led i forebyggende vedligehold og henblik på en senere renovering.
  • Dokumentation efter et gennemført renoveringsprojekt.